EnglishJapaneseChineseLogin
  
 

Samarbejdet med Hans J. Wegner

Samarbejdet mellem Hans J. Wegner og Carl Hansen & Søn begyndte i 1949.

Administrerende direktør Holger Hansen var på udkig efter nye designs som supplement til de tungere møbler, der på daværende tidspunkt var populære. Sælgeren Ejvind Kold Kristensen var selv en dygtig håndværker, der holdt skarpt øje med den danske designscene. Årene lige efter 2. verdenskrig var tiden for fornyelse og åbnede for flere unge designere, den ene der fangede Kold Kristensens opmærksomhed var Hans J. Wegner.

Wegner var forholdsvis ukendt i 1949 selvom hans designs var fremragende. Han havde arbejdet for Arne Jacobsen og Erik Møller og designet møbler til Århus Rådhus og biblioteket i Nyborg. Wegner designede også for flere virksomheder under krigen og introducerede flere nytænkende designs (bla. Påfuglestolen, den runde stol og den store skalstol) for Johannes Hansen ved den store årlige messe for snedkermestre i København.

Kold Kristensen var overbevist om at Wegners designs ville blive populære ved et bredere publikum end den smalle skare der besøger messen og at et samarbejde med en producent med masseproduktion var nødvendig. Ideen om at tilbyde designmøbler til et bredere publikum via masseproduktion gik fint i spænd med Wegners demokratiske ideer. Et møde mellem Wegner og Carl Hansen & Søn blev arrangeret og et samarbejde kom i stand.

Wegner designede 4 stole (CH22, CH23, CH24 og CH25) og et sidebord (CH304) til Carl Hansen & Søn i 1949. Arkitekten flyttede ind ved familien Hansen i 3 uger for at forberede produktionen i tæt samarbejde med Holger Hansen og hans dygtige håndværkere.

Wegners første designs til masseproduktion var langt fra nemme at producere. Deres udtalte skulpturelle former gjorde CH_24 og CH_25 til meget svære møbler at sætte i produktion.

Y-stolen var især udfordrende. Ryggen er lavet i dampbøjet træ, bagbenet krævede bearbejdning af en underleverandør og samlingen af stolen krævede perfekt snedkerarbejde. Indtil da var sæder blevet flettet med bambus, men sæderne på CH_24 og CH_25 skulle for første gang laves i papirgarn. Papirgarn blev udviklet i Sverige under 2 Verdenskrig som erstatning for jute-materialet og viste sig at være perfekt til møbelproduktion.

At dedikere størstedelen af produktionskapaciteten til et ukendt design var et kæmpesats for Holger Hansen, og de nye møbler blev da heller ikke en succes med det samme. Men i løbet af et par år fangede interessen for Wegners design både ind- og udland.