EnglishJapaneseChineseLogin
  
 

Oliebehandlet træ

Vedligeholdelse af oliebehandlet træ

For daglig rengøring aftørres møblerne med en blød klud opvredet i rent vand. Der må ikke bruges rengøringsmiddel eller andre kemikaler på overfladen.

Jævnlig vedligeholdelse af oliebehandlet træ er nemt - og i det lange løb meget effektiv. For et optimalt resultat behandles møblerne 2 gange årligt jf. nedenstående beskrivelse.

Det pågældende olie påføres en ren blød klud eller svamp (ikke direkte på træet) og gnid olie ind i træet i årernes retning. Husk at behandle hele overfladen.

Vent i 5 min, og fjern overskydende olie med køkkenrulle.

Herefter gnides overfladen med en ren blød klud indtil en ensartet overflade fremtræder. Husk altid at behandle med årernes retning.

Vær opmærksom på at olieklude kan selvantænde. Klude og papir skal altid opbevares i lufttætte beholdere, eller i en plastikpose med knude på, for at undgå selvantændelse.

Reparation af oliebehandlede møbler

Oliebehandlet træ er modstandsdygtigt overfor de fleste pletter. Hvis vanskelige pletter ikke forsvinder ved almindelig oliebehandling, kan man bruge vedlagte slibesvamp. Fjerner dette heller ikke pletten anvendes sandpapir - på en tør overflade. Igen er det vigtigt at slibe med træets årer, indtil pletten er forsvundet og frisk træ kommer frem. Det er vigtigt aldrig at slibe mere end højest nødvendigt, da unødig slibning kan lave fordybninger i overfladen. Efter slibningen er det vigtigt at påføre olie igen.

Selv hvis der er tale om en lille plet er det vigtigt at give hele overfladen olie for at opnå en ensartet overflade.