EnglishJapaneseChineseLogin
  
 

Nye møbler af Hans J. Wegner

Endnu en gang kan Carl Hansen & Søn præsentere "nye" møbler designet af Hans J. Wegner.

Vi re-introducerer 2 alsidige borde, et firkantet og et rundt. Bordene har plads til 4 personer men kan med tillægsplader udvides til 8 personer. Der er tale om 2 borde som Knud Erik Hansen tror især vil tiltale kontraktmarkedet.

 

 

Samtidig re-introducerer vi 2 nye stole.

CH_438 blev designet af Hans J. Wegner til brug i Kastrup Lufthavn i slutningen af 1950’erne – og det er tydeligvis et af Knud Erik Hansens (ejer af Carl Hansen & Søn A/S) yndlingsmøbler.

“Vi er meget begejstrede for at have fået mulighed for at reintroducere denne polstrede stol” udtaler Knud Erik Hansen. ”Familieligheden med en af Hans J. Wegners bedste lænestole – kendt som Kastrup stolen – er tydelig. De 2 stole er designet samtidig og er lige komfortable. Men CH_438 er designet til et bord, så linierne er mere stramme, den er smallere og selvfølgelig højere. Vi forventer at stolen vil blive et hit både i private hjem og på kontrakt markedet.”

Som afrunding re-introduceres CH_28 med polstret ryg og sæde. ”Efter vores succesfulde re-introducering af CH_28 i en træversion, fik vi en hel del henvendelser om re-introduceringen af CH_28 i den polstrede version” udtaler Knud Erik Hansen. ”Denne stol er lige så smuk, som den er komfortabel og i mine øjne en af Hans J. Wegners smukkeste designs.